Bada Bing
All the latest stuff on Open Communications ready to download. Sorted.
Registrera dig och få vårt globala kundbrev Open Minds.
Register for Open Minds
+46 (0) 8 728 10 00
RSS

Siemens leverer Danmarks største telefonisystem til Økonomistyrelsen

11 juni 2009
Økonomistyrelsen indgår aftale med Siemens Enterprise Communications om levering af Danmarks største telefonisystem. Kontraktperioden løber i fire år, og den nye telefoniplatform skal betjene ca. 40.000 medarbejdere i Staten.

Statens Kommunikationsplatform (SKP) er med sine ca. 40.000 brugere Danmarks største. Det stiller naturligvis en lang række krav til brugervenlighed, høj oppetid, skalérbarhed og økonomi. Implementeringen af den nye løsning sker umiddelbart efter sommerferien. Løsningen vil blive tilbudt de enkelte statslige institutioner, som derefter selv vælger hvilke applikationer, de ønsker at tilføje.

Bo Skadkær, Telechef hos Økonomistyrelsen, har store forventninger til løsningen. “Selvom implementeringen vil foregå over en længere periode, forventer vi hurtigt at opnå besparelser ved aftalen, samtidig med at løsningen er meget fleksibel. Fx vurderer vi, at en medarbejder, der benytter en intuitiv PC/CTI funktion, i gennemsnit kan frigøre 15 minutter om ugen”.

 ”Løsningen giver os også mulighed for at yde bedre borgerservice. Når en borger kontakter en medarbejder i staten, kan opkaldet via intelligent dirigering sikre, at borgeren stilles om til den bedste repræsentant. Dermed undgår man fx lange ventetider ved at ringe til hovednumre, ” siger Bo Skadkær. ”Derudover forventer vi os en lang række fordele med hensyn til arbejdsprocesserne. Den nye løsning giver blandt andet mulighed for integration til fx AD og telefonisystem, ligesom det også bliver muligt at koble mobiltelefoner på systemet, således at man kan besvare hinandens telefonopkald. Funktionen One-Number-service gør det desuden muligt at kontakte folk på ét nummer, uanset om de selv har viderestillet til mobil, fastnettelefon eller hjemmetelefon, og den funktion betyder store tidsmæssige besparelser i organisationen.”

Staten tænker grønt

“Udover fordelene ved muligheden for at forbedrede arbejdsprocesserne, vil løsningen give en reduktion af strømforbruget. Derved opnås en reduktion i CO2 udledningen.
Et andet af Statens krav var, at sikkerheden omkring systemets oppetid skulle være så tæt på 100 % som muligt. Og her kan Siemens garantere 99,999 % oppetid takket være datacenter redundans,” siger Palle Almar Knudsen, salgsdirektør hos Siemens Enterprise Communications.

Siemens Enterprise Communications har leveret en OpenScape Voice løsning, som er en telefoniløsning med mulighed for integreration af unified communications-funktioner som unified messaging, contact center-løsninger, One-Number-service, presence, mail og instant messaging, voice- og videokonference, dokumentdeling og meget mere. Der er desuden mulighed for at tilvælge integration til forskellige forretningsplatforme fx IBM, Microsoft og andre, så brugerne arbejder i et velkendt miljø. Løsningen afvikles på kun to servere og er skalérbar op til 100.000 brugere. Skalérbarheden er software-baseret og kræver derfor ingen meromkostninger til ekstra hardware.

For yderligere information, kontakt venligst:
Salgsdirektør, Palle Almar Knudsen, Siemens Enterprise Communications A/S
Telefon: 44 77 59 15
E-mail: palle.a.knudsen@siemens.com

Bo Skadkær, Telecom Manager hos Økonomistyrelsen
Telefon : 33 92 78 00
E-mail : bos@oes.dk